L Y N G B Y - T A A R B Æ K   J A Z Z K L U B

Program  Om klubben  Indmeldelse  Kontakt  Links  Forside

 

Onsdag 6/9 kl. 20 i Templet
Entré: 100 kr. Medlemmer 50 kr.

Jesper Hedegaard Sound of Brasil

featuring Sidiel Vieira & Celso de Almeida

Jesper Hedegaard Sound of Brasil

En koncert som drager publikum ind i sanseligheden og lyden af Brasilien

Jesper Hedegaard fyldte Templet til bristepunktet, sidst han var på besøg.

Der er enestående brasiliansk premierekoncert på programmet når SOUND OF BRASIL skyder sin danmarksturne i gang.

To af Brasiliens ypperste instrumentalmusikere Sidiel Vieira og Celso de Almeida er inviteret med, når Jesper Hedegaard og Alexander Kraglund udfolder den Brasilianske instrumentalmusik i et intenst og nærværende sammenspil.

Stilarten bygger på 60’ernes berømte brasilianske trioer - et spændende og anderledes musikkoncept som både overrasker og begejstrer. På repertoiret er samba, choro, baião og samba-canção i en skøn blanding af brasilianske mesterværker og egne kompositioner.

Jesper Hedegaard har specialiseret sig i Brasiliansk Musik siden 1976 og har boet og turneret i Brasilien i mere end et årti. I 2015 indledte han triosamarbejdet med Sidiel Vieira (b) og Celso de Almeida (dr) med en succesfuld koncertrække i São Paulo. Allerede i 2012 indspillede Jesper pladen ”Time to Change” hvor Sidiels fremragende basspil lægger fundamentet for dette anmelderroste album. Celso de Almeida betragtes som en af verdens bedste trommeslagere inden for genren og turnerer over hele verden med Bossa Nova dronningen Rosa Passos.

Line up: Alexander Kraglund/violin/bratsch/ mundharpe - Jesper Hedegaard/piano - Sidiel Vieira/bas - Celso de Almeida/trommer

Køb billetter her

 
 Onsdag 20/9 kl. 20 i Templet
Entré: 100 kr. Medlemmer 50 kr.
Jan Harbeck Live Jive Jungle 

Jan Harbeck

Jan Harbeck Live Jive Jungle er et nyt og dugfrisk band, der har taget lyden og stemningen fra 1920-30’ernes forbudstid I USA. En tid hvor gangstere som Al Capone styrede Chicago’s undergrund, alkoholen flød, afrikanske junglerytmer og skrigende horn, jazzy riffs og letpåklædte dansere var hverdagskost i byens smugkroer. Live Jive Jungle tager udgangspunkt i denne eksotiske ur-jungles sound og skaber musik med sit helt eget moderne twist.

Bandet er ledet af den karismatiske saxofonist Jan Harbeck, der bl.a. har vundet en grammy for årets jazz CD med sin gruppe Jan Harbeck Quartet, ligesom han har modtaget den prestigefulde Bent Jædig Pris i 2011. Hans CD’er har været de bedst sælgende danske instrumentale jazz plader igennem mange år. Desuden spiller han med orkestre som Tivolis Big Band, Niels Jørgen Steens Monday Night Big Band og The Orchestra.

Jan Harbeck har samlet en gruppe af musikere, der alle har arbejdet med musik på kanten af jazz i orkestre som ”I Got You on Tape”, ” Wazzabi” og ”Junior Senior”. Kvartetten er aktuel med CD'en ELEVATE, hvor man virkelig kan høre, hvordan det syder og bobler i storbyjunglen.

Line up: Jan Harbeck/sax - Thor Madsen/guitar - Jeppe Skovbakke/bas - Peter Leth/trommer

Køb billetter her

 
 Onsdag den 4/10 kl. 20 på Stadsbiblioteket
Entré: 100 kr. Medlemmer 50 kr.
Denzal Sinclaire Quartet 

Denzal Sinclaire

Denzal Sinclaire er kendt i jazzverdenen som én af de mest elegante og inderlig levende fortolkere af “jazz standards” i verden i dag. Han har optrådt ofte i de sidste 3 år med Wynton Marsalis and the Lincoln Center Jazz Orchestra og har rejst verden rundt for koncerter med bl.a. Patrice Rushin, Dee Dee Bridgewater, The Count Basie Orchestra, Cleo Laine, Jimmy Heath, Bob Mintzer, Nicholas Payton og Brian Blade, og har været gæst på bl.a. Late Night with Conan O’Brien, Jimmi Kimmel Live! og Manu Kathcé’s One Shot Not. Denzal har tidligere udgivet 3 prisnominerede- og belønnede plader på Verve/Universal Records i USA, og fik “Male Jazz Vocalist of the Year” pris i Jazz Report Magazine i 4 år i træk.

"Denzal Sinclaire embodies the tradition of the great singers I love like Nat Cole, yet definitely has his own voice. He is one of my favourite singers.." - Diana Krall

His passionate and sincere delivery caresses every song he sings. He touches the listener with the purity of the message…” New York Times.

Om resten af orkesteret:

Guitarist Mads Kjølby er uddannet fra Musician’s Institute i Los Angeles i 1996 og fra Rytmisk Musikkonservatorium i København i 2004. Han har udgivet 3 albums i eget navn og medvirker på ca. 50 cd’er som sideman. Gennem sit samarbejde med bl.a. US3-saxofonisten Ed Jones og New York-voices sangerinden Kim Nazarian har han turneeret verden rundt og optrådt på et hav af jazzfestivaller i Rusland, Cuba, Baltikum og mange andre steder. Herhjemme optræder Mads med bl.a. DR’s bigband, Tivolis bigband og The Orchestra og er fast medlem af en række mindre grupper med nogle af de bedste artister på den danske jazzscene.

Graig Earle kommer også fra Canada og er en meget efterspurgt bassist på begge sider af Atlanten. Siden han kom til Danmark i 2004 for at studere på Det Rytmiske Musikkonservatorium har han været aktiv som komponist og bassist i en bred vifte af musikalske sammenhænge med både de yngre generationer og jazz veteranerne. Sammen med trioen, ”Rosendal/Earle/Templeton” vandt han DMA ”Årets Jazz Plade” pris i 2008, og i 2007 var han både nomineret for en Juno-award (Canadiske Grammy) for bedste jazzudgivelse med ”The Richard Underhill Group” som bassist og arrangør, og vandt en DMA-Jazz Award for ”årets danske crossover jazzudgivelse” med Simon Toldam’s ”Prügelknabe”. Han har turneret og spillet koncerter hyppigt i Canada, Kina, USA og Danmark, samt over 25 andre lande i Europa, Syd- og Central Amerika og Asien. Graig sætter høj pris på canadisk-dansk samarbejde, og har lavet 4 længere turnéer i Canada sammen med danske orkestre, og 5 i Danmark med canadiske musikere.

Janus Templeton er et kendt ansigt på den danske jazzscene med tusindevis af livekoncerter i både ind- og udland samt mere end 30 cd-udgivelser bag sig. Man har tidligere kunne høre Janus Templeton i Rosendal/Earle/Templeton Trio, Jacob Fischer Trio samt med Mads Mathias, Sinne Eeg og mange flere. Med sit dynamiske og lydhøre trommespil inviterer han publikum med ind i musikken. Med kreativ og sikker hånd inspirerer han både sine medmusikanter og publikum.

Line up: Denzal Sinclaire/vokal & klaver - Mads Kjølby/guitar - Graig Earle/kontrabas - Janus Templeton/trommer

Arrangeret i Samarbejde med Stadsbiblioteket i Lyngby

Køb billetter her

 
 Onsdag den 8/11 kl. 20 i Templet
Entré: 100 kr. Medlemmer 50 kr.
The KutiMangoes

The KutiMangoes

Danske The KutiMangoes' nye udgivelse "Made in Africa" begejstrer anmeldere, radioværter og publikum fra London til Ouagadougou. Efter en række udsolgte koncerter i Tyskland vender det DMAvindende afro-beat band næsen mod de danske landeveje i april og maj måned.

Med anmeldelser som "The KutiMangoes forvandlede på ingen tid den udsolgte koncertsal til et afrikansk dansetempel af fineste slags" (Norddeutsche Zeitung) og "Et af klodens hotteste afro bands...Autenticitet handler mere om attitude end om oprindelse" (Kieler Nachrichten) samt et nyt album, der 4 måneder efter udgivelsen allerede har udsolgt første oplag, er det københavnske band i den grad klar til at ramme de danske spillesteder i de kommende måneder.

The KutiMangoes blev dannet i 2012 af Gustav Rasmussen og Michael Blicher. Med en sound, der trækker på både Fela Kuti og Charles Mingus var deres mål ikke at forsøge at lyde som afrikanske musikere (hvordan kunne de også det?) men at blande kulturerne og skabe en ny, global lyd.

Debutalbummet ”Afro-Fire” blev nomineret til 5 Danish Music Awards og vandt priserne for "Best World Music Album" og "Best World Music Track" og bragte bandet på turné i Europa, Afrika, Asien og Mellemøsten såvel som Danmark.

I november '16 udkom “Made in Africa”, indspillet i Burkina Faso og Mali. Albummet har fået store roser ("bedre end den fænomenale debut" - 5/6 Gaffa), blev nomineret til den prestigefyldte "Preis der Deutschen Schallplattenkritik" og bliver spillet flittigt verden over på bla. BBC, RFI, WDR, WNYU. Med på rejsen til Vestafrika fulgte dokumentarist Anders S. Jepsen, hvis film om bandet "Bamako Play" får premiere på DFIs "Musik filmfestival" i april samt vises til udvalgte koncerter.

"Musikken bliver levende for os når vi deler den - både ved at skabe den sammen med andre og ved at dele den med vores publikum" - udtaler Gustav Rasmussen og fortsætter: "Det er én af grundene til at vi forelskede os i afrikansk musik for længe siden - for dens måde at forene krop, hjerte og øre og for dens tradition der forener alle der deltager."

The KutiMangoes turnerer i Danmark, Tyskland og England i 2017. De har spillet på Reeperbahn Festival (DE), Jarasum Int. Jazz Festival (S. Korea), Copenhagen Jazz Festival (DK), Jazz à Ouaga (BF), OCT-Loft Festival (C), Reykjavik Jazz Festival (I), Jazzy Koun Ben (Mali), Funkhaus Europa Silvesterparty (DE) mfl.

Line up: Gustav Rasmussen/trb/guit - Michael Blicher/sax/fl - Aske Drasbæk/sax - Johannes Andresen/tangenter/bas - Magnus Jochumsen/perc - Casper Mikkelsen/trommer

Køb billetter her

 

Onsdag den 22/11 kl. 20 i Templet

UDSOLGT

Entré: 100 kr. Medlemmer 50 kr.
Kathrine Windfeld Sekstet

Kathrine Windfeld

I Kathrine Windfeld Sekstet udføres de farverige og attitudestærke kompositioner af et stærkt sammenspillet hold unge jazzmusikere fra København og Malmø. Musikerne har spillet sammen på kryds og tværs i adskillige år, og udgør derfor en stærk enhed med rige udfoldelsesmuligheder for den enkelte.

I 2016 modtog Windfeld en Danish Music Award for sit første album med Kathrine Windfeld Big Band: "Aircraft". Sekstetten er en miniudgve af bigbandet og samme energi og opfindsomhed gennemsyrer sekstetten: Storswingende ensemblepassager udløser medrivende og fantasifulde soli i et varieret repertoire, hvor attitudestærke grooves afløses af lyriske, elegante ballader. Glimtvis fornemmer man Windfelds fascination af artister som Kenny Wheeler, Brandford Marsalis og Dave Holland, men ikke desto mindre har hun sat sit helt personlige præg på det klassiske sekstet-format.

Line up: Kathrine Windfeld /Piano - Rolf Thofte Sørensen/Trompet - Jakob Lundbak/Altsax - Asger Laust Andersen/Tenorsax - Simon Petersson/Bas - Hannes Olbers/Trommer

 

 
Onsdag 13/12 kl. 20 i Templet

UDSOLGT


Entré: 100 kr. Medlemmer 50 kr.
Makiko Hirabayashi Trio

Makiko Hirabayashi Trio

I 2001 dannede Makiko Hirabayashi sin trio med percussionisten Marilyn Mazur og med Klavs Hovman på bas. Det er således en af de mest levende og sammenspillede jazz-trioer, der besøger os til årets sidste koncert. Siden udgivelsen af deres første album med titlen "Makiko" (Enja 2006), har Makiko Hirabayashi Trio modtaget stor kritikerros som en personlig stemme på den internationale jazzscene. Trioen er kendt for deres livlige samspil og stærke kompositioner med en fantastisk historiefortællingskvalitet.

Trioen har udgivet 3 albums på den tyske jazzmærke, Enja, og optrådt på store jazzfestivaler og spillesteder i hele Europa og Japan samt lande så langt væk som Egypten og Malaysia. Deres andet album, "Hide And Seek" (2009), var en dobbelt prisvinder for både komposition og lyd i Jazz Critique Magazine, Japan.

Makiko Hirabayashi blev født 1966 i Tokyo, Japan, hvor hun begyndte at spille klaver i en alder af fire år. I fem år af hendes barndom boede hun i Hong Kong - et kulturelt smeltepunkt på det tidspunkt, og det har haft en varig indflydelse på hendes liv. Da hun var 20 år vandt hun et stipendium til Berklee College of Music i Boston, hvor hun studerede i 3 år og absorberede jazzens sprog. Siden 1990 har hun haft base i København.

Musikken afspejler hendes multikulturelle baggrund. Elementer af jazz, klassisk musik, fjernøstlig musik og nordisk lyd er alle støbt ubesværet ind i hendes eget spændende og overbevisende lydunivers. 

Lige siden Miles Davis ringede en sen nattetime midt i Ê»80erne og spurgte om hun ville med på turné, har Marilyns musikalske karriere været en perlerække af internationale højdepunkter. Først nogle år på verdensturné med Miles, derefter med Wayne Shorter, siden med Jan Garbarek Group. Og oven i dette en lang række priser og udgivelser i eget navn.

Klavs Hovman – Marilyns baspartner gennem mere end 30 år - samler gruppen med sit sikre groove.

Line up: Makiko Hirabayashi/piano & keyboard - Klavs Hovman/bas - Marilyn Mazur/trommer/ percussion